|
Klejtrup Idrætsforening arrangerer, igen motionsløb i forbindelse med byfesten i Klejtrup.
Ruter:
”Det Sorte Sogn” er en 4,5 km lang, lettere kuperet rute (rutekort - www.klejtrup.dk/det-sorte-sogn), fordelt med ca. halvdelen på asfalt, og resten på grusveje, i det smukke engområde ved Klejtrup Å. Der er vandpost ca. halvvejs på denne rute.
”Søen Rundt” er en 6,8 km lang rute (rutekort – www.klejtrup.dk/soen-rundt), med nogle lidt større stigninger, sidst på ruten. Denne rute afvikles i de smukke omgivelser rundt om Klejtrup Sø, med ca. 1/3 grusveje, og resten asfalt. Der vil være vandpost ca. halvvejs på denne rute.
”Den Lange” er en 10,4 km lang kombination af ovenstående ruter
(rutekort – http://www.klejtrup.dk/den-lange), med gennemløb af først ”Det Sorte Sogn” og efterfølgende ”Søen Rundt”.
”Den Rigtig Lange” er en 15,3 km lang rute (rutekort – www.klejtrup.dk/den-rigtig-lange)
der går via Skårup Bakken, Over Hærup og Hærup, ind på ”Den Lange”.
Start og mål:
Start kl. 10.30 for alle ruter, ved Klejtrup Bageri, Kirkebakken, Klejtrup, 9500 Hobro
Alle ruter slutter med opløb samme sted.
Parkering, omklædning og bad er muligt ved og i Klejtrup Hallen, Vandværksvej.
Forplejning:
Der er som nævnt vandpost halvvejs på ”Det Sorte Sogn” og ”Søen Rundt”, ligesom der udskænkes vand ved start/mål.
Tilmelding:
Online tilmelding er muligt på http://www.klejtrup.dk/Løb frem til og med den 18. juni
(betaling kan ske med betalingskort senest den 18. juni, eller kontant på løbsdagen frem til kl. 10.00).
Tilmelding kan også ske på løbsdagen fra kl. 9.00 og frem til kl. 10.00
(på pladsen ved start/mål).
Pris:
Børn op til 12 år (født i 2001 eller senere) - GRATIS
Over 12 år ved forhåndstilmelding (online): 40,- kr.
ved tilmelding på dagen tillægges eftertilmeldingsgebyr: 20,- kr. for deltagere over 12 år.
Præmier m.v.:
Løbet afvikles uden placeringspræmier, det vigtigste er at deltage. Der vil være fine LØBSPOSER til alle FORHÅNDSTILMELDTE. Der vil endvidere være lodtrækning om 3 stk. GAVEKORT til
Sportmaster i Hobro (1 stk. 500,- kr. og 2 stk. 250,- kr.), blandt alle deltagere.
Der er manuel tidtagning. Resultatliste offentliggøres på www.klejtrup.dk.
Yderligere oplysninger:
Niels-Martin Husum
tlf. 22672200
midsommerloeb@klejtrup.dk
Arrangør:
Klejtrup Idrætsforening – Klejtrup Løberne - www.klejtrup.dk
|